Pia Andersen

Pia Andersen er først i 1960 i Frederikshavn. Hun blev uddannet 1981-86 på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og på kunstakademiet i Kraków.

Selve billedfladen er i Pia Andersens værker opbygget af adskillige lag af papirpulp, lim og pigment, hvilket giver billederne en levende og taktil overflade. Kompositionen er oftest stram, enkel og geometrisk med aner tilbage gennem tiderne, mens farverne er stærkt koncentrerede, navnlig omkring ren ultramarinblå og karminrød, farver, som Pia Andersen blev grebet af under et studieophold i Mexico 1988-89.

“Hendes organiske billeder åbner sig på forskellig vis for betragteren, og man kan eksempelvis se hendes flader som iagttagelser af sollyset gennem træernes grene, lyset gennem løvet eller lysreflektioner i vandpytter og vandløb, aftenhimlen over bjergene, mønstret i  en fuglevinge, mosset på de  store sten, nedfaldne og nu gulnede blade fra træerne liggende på jorden eller svømmende i vand, stubbene på markerne, disen i varmen og insekternes svirren gennem luften.” – Berlingskes kunstanmelder, Torben Weirup.

Billede af Pia Andersen maleriet 3
Billede af Pia Andersen maleriet 1